Døbefonten fra 1695

 

Døbefonten

Kirkens døbefont er tung og solid. Den er gjort i granit (romansk døbefont af Vindinge-typen, siger Trap). To marksten er sat sammen, så den ene tredjedel er fod, de sidste to-tredjedele er font. Denne font har en meget dyb kumme, og alligevel virker stenen massiv, stor og uflyttelig. Stenmesteren har hugget en smuk og enkel bort hele vejen udvendig rundt om stenen, lige under overkanten. Tanken ledes som af sig selv til et bæger, rigtignok i kæmpeformat, men så er dåben og nadverens sakramente bragt sammen. Nu står fonten der, solidt plantet og lagt til rette på sin fod, ren marksten, hvori en stor udhulning giver plads til en masse dåbsvand. Det minder om den tid, da dåben skete ved neddykning. I Sdr. Næraa har vi i øvrigt en meget smuk dåbskande i tin. Den gør udmærket fyldest til vort forbrug af dåbsvand.

Almindeligvis betragter vi døbefonten som kirkens ældste inventar. Og den var døren til Guds rige, hvorfor den stod der, hvor folk kom ind i kirken. Der vil dog altid være afvigelser, og måske er det tilfældet hos os. Fra kirkens gamle synsprotokol kan vi hente følgende oplysning:

På døbefonten, som i året 1882 blev renset for maling, fandtes følgende bogstaver malet med gul farve: S.K.B. og F.M.G.S. samt årstallet 1695.

I året 1695 varkirken lagt under Torpegård. Bogstaverne kan tydes sådan: S.K.B – Salig Knud Bille. F.M.G.S. – Frue Mette GyldenStjerne 1695.

Mette Gyldenstjerne var enke efter Knud bille, og nu eneejer. Måske skyldes årstallet kun, at kirken, herunder også døbefonten, dette år er blevet restaureret (malet). Den gule farve skulle hjælpe i kampen mod det onde.

Fonten hviler stadig på sin fod. I hvert af fodens fire hjørner er der et menneskehoved. Symbolikken er ikke helt klar, det gælder også udfyldningen af de fire sider på foden. På de to ses et akantustræ, de andre to er forskellige herfra.

Biskop Jacob Madsen fortæller fra sin visitats 1590, at fonten stod inde i det store tårnrum. Her havde man også et sidealter. Måske har menigheden trængt sig sammen vintersøndage herinde for at holde varmen. Døbefonten er et centralt ”møbel”, som står frit og lader sig se fra alle sider.

Kirken i norden har for længst aflagt den gamle skik med neddykning ved dåb, selv om den har en dyb symbolik, og selv om – som i vort tilfælde – fonten var velegnet.

Nu anbringes et dåbsfad på en trefod i kummen, og fra dette fad er generation efter generation blevet døbt. Fadet er af messing, efter Trap af nederlandsk herkomst fra omkring år 1650. Det har en ring i yderkanten, sammensat af de store bogstaver i spredt orden. Omgivet af en sådan ramme ses de bibelske spejdere på vej hjem fra deres undersøgelse af det forjættede land, belæsset med bugnende frugtklaser i overstørrelse. Det fortælles, at dåbsfadet sikkert har haft en fortid som skylleskål, inden det blev skænket til kirken. Så får de store drueklaser deres berettigelse, men taler de ikke også om Vor Guds overdådighed, både til dåb og til nadver?

Uddrag fra Hans Frede Rasmussens bog ”Sct. Mikaels Kirke i Sønder Næraa”



Har du en smartphone?

Så kan du hente en spændende app (helt gratis), der handler om kirkernes kalkmalerier.
Gå ind på dette link og følg vejledningen: