Kirkens klokker

 

Kirken har to klokker, en lille og en stor. Det er den store, der tager slæbet, men den lille spiller også med. Med den ringer vi halv (halv time før gudstjenesten), og den følger den store, når der ringes sammen til de store højtider og konfirmation.

Den lille er kunstfærdig lavet med ciseleringer og våbenskjolde (bogstaverne K. og B.). Der er en indskrift på latin: ”Borghardus Geleter me fecit 1590”, hvilket betyder: ”Borghardus Geleter lavede mig i 1590”. På den store klokke i Fraugde finder vi omtrent samme indskrift: ”Verbum Domini manet in æternum. Borchard Gelgether me fecit anno 1590”, hvilket betyder: ”Herrens ord bliver evindeligt. Borchard Klokkestøber lavede mig år 1590”. I Fraugde kirkes historie, hvorfra Hans Frede Rasmussen har disse oplysninger, ved man at berette om Borchard, at han var en af sin tids bedste klokkestøbere.

Den store klokke er uden særlig udsmykning, men der står på den, at den er skænket af A. Mau, født Steensen. Ligeledes står der, at den er støbt hos Smith i Aalborg, med årstallene 1890 og 1906 (den første støbning måtte gøres om). Ved nærmere eftersyn kan vi på den side af klokken, der vender ud imod det fri, læse: ”Salige er de, som bor i Guds hus”.

Tilfældigvis ved vi nøjagtig besked om anskaffelse og pris for den lille klokke. Biskop Jakob Madsen skriver i sin visitatsbog, efter et besøg i Sdr. Næraa, som han kalder Nardaa eller Naardou. ”27. marts 1590: 2 Clocker, 1 aff dem hengt op 3. Dage, de gaff 120 Dr. Der fore; 1 Pd Byg, 1 Pd Rug”. I en fodnote bemærkes, at der sikkert er tale om udgift til klokkestøberen.

Uddrag af bogen ”Sct. Mikaels Kirke i Sønder Næraa” af Hans Frede Rasmussen.


 

(Vedtaget i Roskilde 1572)

Har du en smartphone?

Så kan du hente en spændende app (helt gratis), der handler om kirkernes kalkmalerier.
Gå ind på dette link og følg vejledningen: