Fælles aftenringning kl. 17.00

Biskopperne har i denne coronatid udsendt en opfordring til, at aftenringningen fortages kl. 17.00.

I almindelig daglig tale siger vi, at kirkeklokken ringer solen op og ned. Det er rigtig nok, men det stammer fra den tid, hvor arbejdets begyndelse og ophør faldt sammen med solopgang og solnedgang. For dybest set ringer vi til bøn og andagt.

Nogle af jer husker måske Millets billede ”Aftenbøn”, hvor vi ser den fattige landarbejderfamilie bøje hovedet i bøn under aftenringningen. Så var dagens arbejde på marken slut, og de kunne gå hjem. Det var tanken med morgen- og aftenringningen, at dagen skulle begyndes og sluttes med bøn og en lille andagt.

Nu, hvor en ”farlig gæst”, som Dronningen formulerede det, har besøgt os, en gæst, der har gjort sig bemærket hos os alle, har sat sig tungt til rette hos nogle af os og ikke vil sige noget om, hvornår han rejser igen, er der god brug for en markering af, at der er noget, der ikke forandrer sig. Det er Guds nærvær hos os. Håbet. Det budskab er levende som altid.

Menighedsrådet har besluttet, at vi følger opfordringen. Fra i dag, fredag den 27. marts, sker aftenringningen kl. 17.00, som den vil gøre det i mange andre kirker landet over. Fællesringningen er med til at huske os på, at nok er det en bekymrende og foruroligende tid, men morgen og aften kan vi sammen tænke på og bede for dem, der er ramt af virusset, dem, der arbejder længe og intenst på at tage sig af dem, ja alle dem, der arbejder for, at vi får smidt gæsten på porten og kommer bedst muligt igennem. Der bliver en tid også efter corona.

Og så vil vi mødes igen til en lys og glad gudstjeneste.

                                                                                                  Inge Dalsgaard

Del dette: