Nu må vi igen holde gudstjeneste

Efter aflysning af julens gudstjenester er det muligt nu igen at holde gudstjeneste, dog med skærpede restriktioner. Tilsvarende restriktioner gælder for kirkelige handlinger.

Gudstjenesten og kirkelige handlinger må vare max. 30 minutter og det bliver uden fællessang og uden altergang. Kirkesangeren synger, mens vi kan nynne med lukket mund. 

Der er et skærpet arealkrav, som betyder, at der kun må være én person i rummet pr. 7,5 m2. Det betyder, at der i Sdr. Nærå Kirke må være maksimalt 26 kirkegængere, som sidder med 2 meters afstand. Personer fra samme husstand må gerne sidde sammen. 

Og der skal være afstand til og fra kirkesangeren, hvorfor vi lukker af for bænkene til højre for våbenhusindgangen. 

Menigheden bliver siddende under hele gudstjenesten. 

Men vi kan mødes i kirkerummet, høre evangeliet, få lyst velsignelsen og lytte til orgelmusik. 

Husk mundbind/visir, når I går ind og ud af kirken. 

Vel mødt. 

 

Del dette: